[FEATURE]: En ny EU-strategi for unge er vedtaget

Af Pia Hegner, Styrelsen for International Uddannelse.

EU's vision for unge

Lad os starte med at kigge på den overordnede vision for unge. Unge bør udnytte deres potentiale bedst muligt, og der skal især fokuseres på de dårligst stillede unge. Visionen kører i to spor:

•    Investering i ungdommen. Der skal skaffes flere ressourcer til at udvikle politikområder, der handler om de unges dagligdag og forbedrer deres trivsel.
•    Mobilisering af de unge. De unge skal føle, at deres aktive deltagelse i samfundslivet nytter noget, og de skal også kunne se, at de bidrager til EU's værdier og mål.

Der skal skabes bedre sammenhæng mellem forskellige politikområder såsom uddannelse, beskæftigelse og sundhed i relation til ungdommen, og de unge skal løbende have mulighed for at blive hørt.

En langsigtet strategi udmøntes i konkrete målsætninger

Den nye strategi har tre langsigtede og sammenhængende mål, som også hører tæt sammen med målene i den nye sociale dagsorden på EU-niveau:

•    Flere muligheder for unge inden for uddannelse og beskæftigelse
•    Forbedret adgang og fuld deltagelse for alle unge i samfundet
•    Fremme af gensidig solidaritet mellem samfundet og unge

Under hvert mål foreslås to-tre indsatsområder med konkrete målsætninger for de første tre år. Hvert indsatsområde har en liste over mulige specifikke tiltag som medlemslandene eller Kommissionen kan gennemføre. Det er sammenlagt blevet udmøntet i otte indsatsområder for den første treårige periode, der starter i år og udløber med udgangen af 2012. Danmark har EU-formandskabet i første halvår af 2012 og skal derfor aktivt bidrage til den fælles evaluering af arbejdet.

De otte indsatsområder

De udpegede indsatsområder for 2010-12 fordeler sig på følgende otte overskrifter:
•    Uddannelse
•    Beskæftigelse
•    Kreativitet og iværksætterkultur
•    Sundhed og sport
•    Deltagelse
•    Social inddragelse
•    Volontørarbejde
•    Unge og verden

Under hvert indsatsområde er der udpeget 4-10 konkrete tiltag, som der bør arbejdes med. Her skal blot beskrives et par eksempler, men den fulde ordlyd kan findes i Kommissionens meddelelse.

Indsatsområdet 'uddannelse' har som målsætning, at ikke-formel læring, gennem udvikling af kvaliteten, anerkendelse af resultaterne og bedre integrering i den formelle uddannelse, bør støttes for at bidrage til livslang læring. Som konkrete tiltag foreslås fx at udvikle nye muligheder for ikke-formel læring, der kan løse problemer med frafald, at fremme alle unges mobilitet inden for læring, at sikre adgang til vejledning og rådgivning af høj kvalitet samt at tilskynde til samarbejde mellem de ansvarlige for henholdsvis uddannelse og ungdomspolitik.

For indsatsområdet 'social inddragelse' er den overordnede målsætning at forebygge fattigdom og den negative sociale arv ved at mobilisere alle de personer, der spiller en rolle i de unges liv. Der nævnes ni konkrete tiltag, herunder bl.a. optimering af brugen af EU's fonde og forsøgsprogrammer for støtte til unges sociale integration, udvikling af interkulturel bevidsthed og kompetence, anerkendelse af de udfordringer, som dårligt stillede unge overvinder, fx ved hjælp af særlige priser samt fremme af specifik støtte til unge familier.

Implementering i nye rammer

Det er altså rammerne for arbejdet med den nye strategi, der er anderledes end tidligere. Det er vigtigt at få de unges egne indspil til både indholdet og udviklingen i ungdomspolitikken, og for at sikre det blev begrebet struktureret dialog opfundet. Den strukturerede dialogs metode er at skabe debat om bestemte emner over hele Europa på en gang for derefter at kanalisere de enkelte landes holdninger opad i systemet via centrale events. Det er som oftest foregået i de europæiske ungdomsuger. Det er vigtigt, at ikke kun de organiserede unge kommer til orde, derfor lægges der altid vægt på at rekruttere uorganiserede unge, fx deltagere i en ungdomsudveksling eller volontørtjenesten, til disse events.

EU-formandskaber spiller en aktiv rolle

Der lægges nu op til at den strukturerede dialog skal gøres endnu mere struktureret.  Formandskaberne (de lande, der på skift er formand for EU, arbejder sammen tre ad gangen) skal spille en meget aktiv rolle i at drive arbejdet fremad sammen med European Youth Forum. Hvert formandskab lægger en plan for deres arbejde på ungdomsområdet, og hvert af de tre lande udvælger et tema, som de vil diskutere på en konference i løbet af deres formandskab. Det overordnede tema i den kommende periode fra januar 2010 til juni 2011 er beskæftigelse for unge. De tre lande i formandskabet og deres fokusområder er:

•    Spanien har valgt social inddragelse som tematisk fokus
•    Belgien lægger især tematisk vægt på ungdomsarbejde
•    Ungarn fokuserer på aktiv deltagelse i samfundslivet

Ungarn vil lægge særlig vægt på unges frivillige arbejdes bidrag til udviklingen af deres egne lokalsamfund, da deres formandskab falder sammen med Det Europæiske År for Frivilligt Arbejde. 

Der nedsættes en europæisk styregruppe med et underliggende lag af nationale arbejdsgrupper. Dette vil lægge pres på de enkelte medlemsstater om aktiv deltagelse ved at pålægge dem et ansvar for, at alle unge har chancen for at blive hørt. Men da ungdomspolitik henhører under medlemsstaternes kompetence, er det selvfølgelig op til hvert enkelt land at lægge niveauet for arbejdsindsatsen.

National arbejdsgruppe

I Danmark er det Undervisningsministeriet, der er national koordinator i forhold til EU i sager vedrørende ungdomspolitik. Jens Thuesen, der er den daglige ansvarlige, siger: ”I Danmark har vi tradition for en stor decentralisering, og vedrørende de unges forhold er det især kommunerne, der er aktive beslutningstagere. Men vi vil selvfølgelig give de unge en chance for at blive hørt i EU, så vi regner med i nærmeste fremtid at få etableret den nationale arbejdsgruppe med deltagelse af relevante aktører. Vi er allerede gået i dialog med DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) og Styrelsen for International Uddannelse om, hvordan vi bedst kan organisere os”.

De nationale arbejdsgrupper skal arbejde med at sikre en proces, hvor de udvalgte temaer kan blive diskuteret af en bred kreds af unge, også unge der ikke er organiseret via en af DUF's medlemsorganisationer. Derudover skal arbejdsgrupperne udvælge de repræsentanter, der skal deltage i formandskabernes konferencer, og forberede dem.