Skip to content. | Skip to navigation

Sekundær menu
Hovedmenu

Nyt katalog og ansøgningssskema til Studiebesøg on-line

— filed under:

Katalog og ansøgningsskema til EU-programmet Studiebesøg for uddannelseseksperter er nu klar.

Ansøgningsfristen er

onsdag den 31. marts 2010 

og den gælder for studiebesøg i perioden 1. september 2010 til 28. februar 2011.

Der er to ansøgningsfrister årligt; næste frist bliver 15. oktober til besøg i perioden 1. marts 2011 til 30. juni 2011.

De mulige studiebesøg, som man kan søge om at deltage i, findes i et online-katalog, hvor man kan søge på tidspunkt, land, og/eller emne.

Læs alt om ansøgningsproceduren, og find link til kataloget og et on-line ansøgningsskema. 

Lær om uddannelserne i andre lande

EU-programmet Studiebesøg for uddannelseseksperter er en platform for beslutningstagere, som tilbyder opdateret information om forholdene og udviklingen inden for alle uddannelsesniveauer i Europa. Studiebesøg giver også viden om, hvilke erfaringer, der er høstet ved uddannelsesreformer i andre lande.

Studiebesøg har desuden til formål at stimulere diskussionen omkring uddannelsernes kvalitet.

Hvem kan deltage

Målgruppen er uddannelseseksperter, forvaltningsledere, skoleledere, vejledere, uddannelsesansvarlige i virksomheder, faglige udvalg og andre beslutningstagere fra alle områder inden for grundskole, gymnasium, erhvervsuddannelse, voksenuddannelse og videregående uddannelse.

En del af Livslang Læring 

Studiebesøg  

  • er en tværgående aktivitet under EU's samarbejdsprogram for Livslang Læring.
  • har til formål at understøtte udvikling og nyskabelser på uddannelsesområdet i 31 samarbejdende lande i Europa
  • giver økonomisk tilskud til at dække rejse og ophold
  • udbyder hvert år knap 300 tilrettelagte, tematiske studiebesøg af 3-5 dages varighed.
  • fokuserer på temaer, som indgår i EU's uddannelsespolitiske målsætninger.

På europæisk plan koordineres programmet af Cedefop (European Centre for the Development of Vocational Education). 

I Danmark koordineres programmet af Styrelsen for International Uddannelse, og varetages af Ingrid Hornshøj Johansen, ij@iu.dk